Nordiske Noter er et tværkunstnerisk projekt – en fælles nordisk udforskning og cirkulation af sprog, lyrik og musik imellem de nordiske lande.
I 2026 fortsætter komponist Karoline Skriver og musiker Ásta Soffia deres foregående arbejde med ny nordisk musik, lyrik og det nordiske sprog i nærværende projekt. I Nordiske Noter 1.0 rejser de sammen ud for at møde en digter i henholdsvis Danmark og Norge. I 2027 foregår Nordiske Noter 2.0 på samme måde i Island og Færøerne. Her skaber de sammen kunstnerisk materiale med basis i digterens tekster og Karolines kompositioner. Arbejdet deles ved en visning og en talk på henholdsvis Turkis i Aarhus hvor vi er en del af Aarhundredets Festival 2026, Norsk Litteraturfestival 2026 i Lillehammer samt Nordens Hus i Reykjavik, Nordens Hus Færøerne i 2027
Kunstnerne udforsker i processen spørgsmål som:
Findes der en en Nordisk Tone. Hvad lyder den af og bygger på og vækker den genklang i os på tværs af Norden
Hvordan kan vi understøtte det nordiske sprog, både dets forskelligheder og det at vi, for en del, kan forstå hinanden – og nå hinanden.
Kan sprog fungere som kommunikation – også uden man nødvendigvis forstår alting. Er alene klang, farve, rytme, frasering og tonefald nok – og hvilken effekt og udtryk kan sproget da have.
Hvilken relevans har kunsten for det nordiske fællesskab.